Husqvarna Group glæder sig over ny forskning i robotplæneklipperens sikkerhed
En nylig undersøgelse fra University of Oxford om farerne ved robotplæneklippere for pindsvin fremhæver de store forskelle i sikkerhedsniveauerne blandt robotplæneklippere. Robotplæneklippere fra Husqvarna Group klarede sig godt i testen, da de foruden andre sikkerhedsfunktioner alle er udstyret med lette drejelige knive (3 g). Husqvarna Group glæder sig over forskningen i emnet og ser frem til den næste undersøgelse fra Dr. Rasmussen.
I Oxford-undersøgelsen konkluderede forskerne, at tre tekniske egenskaber øger sikkerhedsindekset for robotplæneklippere betydeligt. Disse tre funktioner har Husqvarna Group i dag implementeret i deres modeller i forskellige kombinationer.
"Resultaterne af min nye offentliggjorte undersøgelse viste, at nogle robotplæneklippermodeller forårsagede omfattende skader på de døde pindsvin i testene, men også at der var betydelige forskelle i skadens omfang, og at nogle maskiner konsekvent ikke forårsagede nogen skade. Vi opdagede, at visse tekniske funktioner øgede sikkerhedsindekset for robotplæneklippere. Disse funktioner var drejelige knive, glideplader og forhjulstræk," siger dr. Sophie Lund Rasmussen.
"Vi glæder os over dr. Rasmussens nye forskning og ser frem til at følge og lære af hendes fremtidige forskning. Vi håber at kunne arbejde tæt sammen for at fortsætte med at tilegne os ny viden og dermed forbedre vores produkter yderligere, da sikkerhed har været vores højeste prioritet, siden vi lancerede den første kommercielle robotplæneklipper i 1995. Dette er fundamentet for det, vi er som virksomhed," siger Margaretha Finnstedt, Director Innovation Lab hos Husqvarna.
Om forskningen
I undersøgelsen, som blev udført af dr. Rasmussen og hendes forskerteam fra Oxford og Aalborg Universitet, blev 18 modeller af robotplæneklippere undersøgt i kollisionsprøver med døde pindsvin. Hver robotplæneklipper blev testet 12 gange med hjælp af pindsvin, der repræsenterede fire vægtklasser, og som var placeret i tre forskellige positioner. De døde pindsvin var blevet indsamlet fra et rehabiliteringscenter for pindsvin, hvor deres liv ikke stod til at redde.
Læs mere
Du kan finde spørgsmål og svar om forskningen her.
Husqvarna har samlet 10 tips til at gøre haven mere pindsvinevenlig. Se dem her.
Du kan finde en kopi af den fulde rapport her.
Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
Margaretha Finnstedt, Director Innovation Lab hos Husqvarna
+46706786158
margaretha.finnstedt@husqvarnagroup.com
Dr. Sophie Lund Rasmussen
UK mobiltelefon: +44 7871837510
Dansk mobiltelefon: +45 22117268
sophie.rasmussen@zoo.ox.ac.uk