Danskerne synes selv, de er gode naboer – men det gør naboen ikke
En god nabo er en, du kan tage en sludder med over hækken og en, der viser hensyn ved at advisere om støj. Sådan en god nabo betragter hele 83 % af danske haveejere sig for at være. Men virkeligheden ser ikke helt så idyllisk ud, viser en ny rapport over danske haveejeres forhold til deres naboer.
En god nabo er en, der…
Forestil dig en sommeraften i haven. Solen skinner, grillen er ved at være klar, og du kan lige nå en sludder over hækken med din nabo. Den sludder indtager danske haveejeres førsteplads over, hvad der definerer en god nabo (72 pct.). Næst efter hækkesnakken handler godt naboskab om, at man bruger sine maskiner på tidspunkter, hvor det generer mindst (54 pct.), og at man adviserer, inden man holder fest (48 pct.). Det viser den nye rapport ’Husqvarna Have Harmoni – de uskrevne regler’, hvor 1.055 danskere haveejere med nærliggende naboer er spurgt til naboskab.
Flest i Norden
- Det overrasker os, at snakken over hækken ligger på så markant en førsteplads over, hvad der definerer en god nabo. Det gør os danskerne til dem i Norden, hvor absolut flest vægter hækkesnakken så højt. I Norge og Sverige er det godt hver anden og i Finland, er det kun hver tredje, der synes, at snakken over hækken er det, der definerer en god nabo. Så danske haveejere har tydeligvis et ønske om naboidyl og fællesskab, kommenterer salgsdirektør for Husqvarna Danmark, Michael Schösser.
Egen opfattelse vs. naboens opfattelse
Hele 83 % af de danske haveejere mener selv, at de lever op til at være sådan en god nabo eller ligefrem en drømmenabo. Men selvindsigten stemmer muligvis ikke ens med virkeligheden, for næsten tre ud af fire klager samtidig over, at deres nabo støjer på uhensigtsmæssige tidspunkter (71 pct.). Det kan fx være tidligt eller sent på dagen eller lige ved spisetid. Faktisk fortæller hver syvende, at de oplever den form for støj ugentligt eller endda dagligt (15 pct.). Værst står det til på Fyn, hvor hele 76 pct. har oplevet hensynsløs nabostøj, mens det for nordjyderne ikke er helt så slemt med ”kun” 69 pct.
Genvej til mindre støj
- Støj er tydeligvis noget af det, der kan forstyrre naboidyllen. Ikke så meget, hvis naboen viser hensyn og starter den gamle benzinstøjer i dagstiden, men sker det derimod en tidlig søndag morgen eller lige ved aftensmadstid, så er det dårlig nabostil. Heldigvis kan du undgå støjen – i hvert fald den, der kommer fra havemaskiner. For med de mange lydsvage batteridrevne maskiner, vi har på markedet i dag, kan du slå græsset, klippe hækken og save grene med et minimum af støj. Og meget tyder på, at danskerne gerne vil tage dette hensyn. For ifølge salgsdirektøren for Husqvarna Danmark er salget af de lydsvage og miljøvenlige batteriprodukter steget og steget de sidste år. Så der er håb for, at vores nabo i fremtiden vil være enig med os i, at vi er nogle super naboer.
Se, hvad der kan irritere os ved vores naboer:
83% af danske haveejere synes,at de er en god nabo. Alligevel er det kun hver fjerde, der aldrig har oplevet, at deres nabo støjer på uhensigtsmæssige tidspunkter.
Top 5:
En god nabo er en, der…
- Gerne tager en sludder over hækken (72 %)
- Bruger sine maskiner på tidspunkter, hvor det generer mindst (54 %)
- Adviserer, inden man holder fest (48 %)
- Afstemmer med en, inden man laver ændringer i haven, der har betydning for en selv (47 %)
- Man kan blive venner med (34 %)
Kilde: Husqvarna Have Harmoni – de uskrevne regler
Top 3: Her peaker nabostøjen
- Fyn (82 %)
- Vest- og Sydsjælland (78 %)
- Københavnsområdet (76 %)
Kilde: Husqvarna Have Harmoni – de uskrevne regler
Om Husqvarna Have Harmoni – de uskrevne regler, 2021
’Husqvarna Have Harmoni – de uskrevne regler’ er resultaterne af en nordisk undersøgelse foretaget blandt 4.220 haveejere 25+ i Danmark, Sverige, Norge og Finland, heraf 1.055 danskere. Undersøgelsen er foretaget den 26. marts til den 2. april 2021 af markeds-researchbureauet It’s A Fact via analyseinstituttet YouGov på vegne af Husqvarna.
Pressekontaktperson |
---|
Nicolai Thorsøe PR nicolai.thorsoe@husqvarnagroup.com +45 70264770 |