Kold- eller varm kompost – hvad er bedst?
Der er mange fordele ved kompostering af dit haveaffald. Der findes forskellige typer med forskellige fordele. Varmkompostering? Koldkompostering? Hvad skal du vælge? Læs med her for at få tips og tricks til, hvordan du får din kompostering til at fungere.
Der er mange fordele ved kompostering af haveaffald. På den ene side slipper du nemt af med blade, kviste og andet haveaffald, og med tiden bliver man selvforsynende, når det kommer til næringsrig jord. Der findes forskellige typer kompost, og de fungerer på lidt forskellige måder. Koldkompostering? Varmkompostering? Hvad skal du vælge? Det afhænger af, hvad du gerne vil kompostere. Læs med her for at få tips og tricks til, hvordan du får din kompostering til at fungere.
Koldkompost, velegnet til haveaffald
Med en koldkompost komposterer du haveaffald: blade, kviste og andre ting fra haven. For det utrænede øje kan det hurtigt forveksles med en bunke haveaffald direkte på jorden. Men en koldkompost er lidt mere avanceret end det. Start med at lægge kviste og mindre grene i bunden af komposten. Derefter lægger du skiftevis diverse haveaffald, såsom blade, ukrudt og kviste, sammen med noget kvælstoftrigt som f.eks. græsafklip eller gødning. Det er også muligt at bruge jord, men så vil nedbrydningen tage længere tid.
Sådan bygger du en koldkompost
For at fremskynde nedbrydningsprocessen er det en god idé at begrænse bredden på komposten for at holde på fugten og varmen. Net, træespalier eller pileflet kan være fremragende valg til indhegning af komposten. Du kan også vælge færdige pallerammer. Placér 3-4 stykker i højden, og så er din kompost klar. Du kan med fordel have to komposter. En kompost, hvor du lægger dette års haveaffald. Og en anden kompost, hvor du flytter affaldet hen i foråret til efterkompostering.
IIt og vand, viktigt for kompostering
Når koldkomposten er blevet cirka en meter høj, skal den dækkes med blade, halm eller træflis. Top det hele med noget strøelse, såsom savsmuld eller tørre blade. Det er vigtigt at huske, at det ikke må blive for tørt. I tørre og varme somre er det muligvis nødvendigt at vande komposten en gang i mellem. I foråret skal komposten "graves op", dvs. blandes rundt. Hvis materialet falder fra hinanden, er det klar til brug, ellers lægger du det i kompost # 2 til efterkompostering.
Varmkompost, når du vil kompostere madaffald
En varmkompost er en beholder, der er isoleret for bedre at bevare varmen og holde nedbrydningsprocessen i gang, selv når temperaturen falder. Den er også beskyttet mod rotter, mus og andre skadedyr, hvilket betyder, at du også kan kompostere madsaffald her. Reglen for, hvad der kan komposteres, er enkel: hvis du kan spise det, kan du også kompostere det.
Varmkompost – en måde at reducere mængden af affald på
En varmkompost hjælper dig med at reducere mængden af affald betydeligt og giver dig samtidig den bedste havejord - hvis du altså håndterer den korrekt. Ellers er der en stor risiko for, at den både lugter og tiltrækker fluer.
Husk at finfordele det, som du smider i komposten, så går nedbrydningen hurtigere. Ben eller sten fra f.eks. avokado tager lang tid at nedbryde. Derfor er sådant affald bedre at smide i almindelig husholdningsaffald.
Balance – nøglen til effektiv kompostering
Ikke for fugtig, ikke for tør. Balance er nøglen til en god kompost. Men ikke kun med hensyn til fugtigheden - også balance mellem kvælstof og kulstof er vigtig for, at varmkomposten fungerer godt. Det mest kvælstofrige, du kan hælde i din kompost, er urin, efterfulgt af kødaffald og græsafklip. Det mest kulstofrige er savsmuld, avispapir og tørre blade.
Hvis komposten bliver for våd, kan du lægge revet avis eller flis til at tage fugten. Hvis det er for tørt, vander du. Dæk overfladen med lidt strøelse , der er rigt på kulstof - så holder du også fluerne væk. Det er også muligt at bruge savsmuld, tørre blade, knækkede grene, gammelt græs, hakket halm og lignende. Rør nogle gange for at få mere ilt, hvilket fremskynder nedbrydningen.
Hvor placerer du komposten?
En koldkompost kan placeres næsten overalt - det eneste vigtige at huske på er at undgå direkte solskin, da du risikerer, at solen tørrer den ud. På samme tid ønsker du den varme, som solen giver, så en let skyggefuld placering foretrækkes. Det er også godt at placere komposten, så den kan fugtes af regnen.
Kompostering – en livsstil
Det kan virke som en hel videnskab at komposte, og på en måde ER det. Nedbrydningsprocessen involverer mikroorganismer, bakterier og svampe, men også larver og orme. Kompostering er en interessant måde at lære om, hvordan naturen fungerer - hvordan den tager tilbage, hvad den engang gav. At få kompost er at blive en del af naturens kredsløb.
7 tips til successfuld kompostering:
- Finfordel affaldet, så går nedbrydningen hurtiger
- Gør brug af to komposbeholdere, den ene til efterkompostering
- Sørg for at bevare balancen i komposten: ikke for fugtig, ikke for tør
- Sørg for at beskytte din varmkompost mod rotter og andre skadedyr
- Placer komposten i et lidt skyggefuldt område
- Du kan kompostere alt mad, undgå dog ben, store sten og kerner
- Grav rundt i komposten hvert forår