Græskalenderen
Allerede i foråret bør du begynde at arbejde med din græsplæne, men husk på, at det er vigtigt at lade græsplænen tørre ordentligt, før du går i gang med arbejdet. Mos og ukrudt er problemer, som mange slås med. For at få bugt med disse problemer er det vigtigt at gøde og vertikalskære græsplænen. Til alle, der er ivrige efter at få plæneklipperen frem: vent med at klippe græsset første gang, til det er over 5 cm højt. Som regel bør græsset klippes 1-2 gange om ugen i løbet af foråret.
Allerede i foråret bør du begynde at arbejde med din græsplæne, men husk på, at det er vigtigt at lade græsplænen tørre ordentligt, før du går i gang med arbejdet. Mos og ukrudt er problemer, som mange slås med. For at få bugt med disse problemer er det vigtigt at gøde og vertikalskære græsplænen. Til alle, der er ivrige efter at få plæneklipperen frem: vent med at klippe græsset første gang, til det er over 5 cm højt. Som regel bør græsset klippes 1-2 gange om ugen i løbet af foråret.
Når sommervarmen tager fart, aftager væksten, og du behøver ikke at klippe din græsplæne lige så tit. Det er vigtigt, at du vander din græsplæne rigeligt i tørkeperioder. Vær opmærksom på at vande om aftenen, hvor fordampningen er mindst. Et andet tip til at få en holdbar og grøn græsplæne er at lade være med at klippe græsset for kort – det må ikke klippes kortere end 4 cm.
Når efterårsblæsten sætter ind og bladene begynder at falde af, er det vigtigt, at du river dem op, så græsset ikke kvæles. Et andet tip er at findele bladene med en mulcherplæneklipper og lade dem blive liggende på græsplænen som jordforbedring.
Græskalenderen – den vigtigste del i havekalenderen, hvis du spørger os hos Klippo – ser du måned for måned her.
Januar
Din græsplæne ligger dækket af sne og frost. Nu begynder nedtællingen til, at det er tid til at starte med havearbejdet.
Februar
Marts
April
Endelig er tiden inde til at begynde arbejdet med græsplænen. Når græsplænen er tørret ud efter vinteren, er mange ivrige efter at fjerne dødt græs, gamle grene og blade. Men vær forsigtig med at rive græsplænen. Vent i stedet, til den er blevet ordentlig grøn.
Når græsset begynder at vågne til live, er det passende at gøde din græsplæne første gang. Når du gøder, skal jordoverfladen være fugtig, for at gødningen bliver tilgængelig for græsset. Gødskningen bidrager til at holde ukrudt og mos væk. Husk, at det er bedre at gøde lidt og ofte. Græsset bør gødes 3-4 gange om året.
Maj
Nu kan du endelig tage plæneklipperen frem. Når græsset begynder at blive langt, over 5 cm, er det tid til at slå græsplænen. I begyndelsen af sæsonen vokser græsplænen mest og bør da klippes 1-2 gange om ugen. Klip ikke græsset for lavt de første gange, men lad det komme sig efter vinteren.
Hvis du vertikalskærer græsplænen, giver du den optimale vækstbetingelser. Vertikalskæreren fjerner mos og skærer græssets rødder af, hvilket gør, at græsplænen får luft og kommer sig hurtigere. Man bør helst have klippet græsset cirka 3 gange inden.
For at holde din plæneklipper i god stand hele sæsonen anbefales det, at du spuler maskinen ren, navnlig under klippeskjoldet, efter hver klipning, og du kan anbringe den i vores unikke serviceposition.
Juni
I juni står din have i fuldt flor, og din plæneklipper bruges flittigt, især i begyndelsen af måneden. Hvad angår vanding, behøver græsplænen i reglen ikke at blive vandet, hvis den er frisk og grøn. Hvis det slet ikke regner i en længere periode, er det derimod vigtigt, at du vander græsplænen rigeligt. Den bedste tid at vande på er om aftenen, hvor fordampningen er mindst.
I begyndelsen af juni er det også tid til at gøde igen.
Juli
I juli, når den rigtige sommervarme gør sit indtog, vokser græsplænen ikke helt så meget og behøver derfor ikke at blive klippet lige så ofte. Husk, at du aldrig må klippe mere af græsset end 1/3 af græssets højde. Er græsset højt, kan det også bedre modstå tørre perioder.
Er det varmt og tørt, skal du være omhyggelig med at give din græsplæne meget vand for at holde den grøn.
August
I begyndelsen af august er det tid til at gøde igen. Hvis det er solrigt, og jordoverfladen er tør, er det dog bedre at vente nogle dage, til det bliver fugtigere i vejret.
Hvis man vil anlægge en græsplæne, er det et godt tidspunkt at gøre det, når efteråret så småt gør sit indtog. Når man har sået frøene, må det nysåede græs ikke klippes, før det er 5-7 cm højt.
September
Nu er efteråret her, og din have står smukt i alle efterårets farver. Når bladene begynder at falde, er det vigtigt, at du river dem op. Hvis du lader et tykt lag blade ligge, kan dette kvæle græsset. Et andet tip er, at du findeler bladene med en mulcherplæneklipper og lader dem blive liggende på græsplænen som jordforbedring.
Oktober
Den sidste græsslåning, før efteråret/vinteren kommer, er sædvanligvis i slutningen af oktober. Husk, at klippehøjdej på dette tidspunkt bør være 4-5 cm.
Når du stiller din plæneklipper væk for sæsonen, skal du huske at tjekke den grundigt igennem, så den er i fin stand, når foråret kommer. Husk at smøre kabler og led og at tømme den for benzin. Opbevar plæneklipperen på et tørt og gerne frostfrit sted, f.eks. i garagen eller udhuset. Stil plæneklipperen i normalposition, og dæk den til for at undgå, at der samler sig støv og skidt i maskinen.
November
De sidste blade er faldet af, og nu kan både du og din græsplæne hvile indtil foråret.
December
Din have er klædt i vinterdragt.