Brug mindre tid på at klippe græs, og fokuser på at optimere grønsværen
Klipning er en tidskrævende opgave, der forhindrer mange baneopsynsmænd i at udføre andre opgaver, der kan forbedre kvaliteten af deres fodboldbaner. Løsningen er enkel for Simeon Liljenberg, der er ekspert i sportsgræs: Lad en robotplæneklipper udføre arbejdet. Det kan frigøre masser af værdifuld tid for mange fodboldklubber.
"Du kan vinde en ekstra dag – hver uge"
Fodboldbaner slås ofte op til tre gange om ugen. Det medfører betydelige brændstofomkostninger samt mange timers arbejde: Hver bane tager 2-3 timer at klippe, afhængigt af hvilken type maskine der anvendes. "Dette arbejde kan en professionel Automower® udføre for dig. Det betyder, at du får ca. en ekstra dag foræret hver uge til at bruge på opgaver, der kan forbedre din grønsvær,” siger Simeon Liljenberg. Her er de tre vigtigste opgaver, som man efter hans mening bør overveje, mens robotplæneklipperen tager sig af klipningen.
Luftning, luftning… og mere luftning
Du kan aldrig lufte for meget. ”Tværtimod lufter mange fodboldklubber deres grønsvær alt for sjældent,” siger Simeon. Kontinuerlig brug af en plænelufter giver et bedre plæneklima. Det øger mængden af luft i jorden og gør det muligt for både vand og græsrødder at komme dybt ned i jorden. Og længere rødder giver dig en mere holdbar grønsvær: En, der bedre kan modstå hyppig brug. ”Når du alligevel lufter, hvorfor så ikke også benytte lejligheden til at fjerne synligt ukrudt for at forhindre, at det spredes til andre områder af grønsværen? Gør det med det samme, og undgå unødvendigt, tidskrævende ekstraarbejde senere på sæsonen."
Kontrollér fugt og vanding
Mål jordens fugtindhold, helst med en fugtmåler. Fugtindholdet skal være 20-25%. Hvis du får et tal under dette, er din grønsvær for hård, og det kan være en god idé at øge vandingen for også at stimulere god vækst. Hvis tallet derimod er højere, er grønsværen for blød, og du bør nok skære ned på kunstvandingen. Det skyldes, at en for blød grønsvær er mindre slidstærk, og hvis overfladen er glat, øges risikoen for skader. ”Hvis du har lidt ekstra tid, kan du også kontrollere dit vandingssystem og om nødvendigt justere sprinklerne for at sikre, at vandet spredes over alle dele af grønsværen. Det er en vigtig opgave, som ofte glemmes.”
Reparer beskadigede pletter nu
For det første skal du tage dig af alle beskadigede steder. Det er virkelig besværet værd. Lad dem ikke bare komme sig af sig selv, for det gør de sjældent. For det andet skal de repareres med det samme. Jo længere du venter, jo længere tid tager det, før græsset kan komme sig igen. Og du skal ikke bare skubbe en løs græstørv tilbage på plads, påpeger Simeon og forklarer hvorfor: ”Når du sætter en græstørv tilbage, skal du sørge for at presse den korrekt ned i jorden for at forhindre, at der dannes en luftlomme, som kan få græsset til at tørre ud.”
Om Simeon Liljenberg |
---|
|