Hvordan fungerer frostbeskyttelse, og hvordan aktiverer jeg den på min Automower®-robotplæneklipper?
Da græsset er ekstra følsomt over for slitage, hvis haven er dækket af frost,har nogle af Automower®-modellerne en funktion, der hedder Frostbeskyttelse. Den bruges til at forhindre plæneklipperen i at køre, hvis temperaturen er for lav.
Så hvis du bemærker, at din plæneklipper er parkeret i ladestationen på en kølig morgen, selv om den er planlagt til at køre, kan det skyldes frostbeskyttelsen.
Hvordan fungerer frostbeskyttelsen?
Hvis temperaturen er 5 °C eller derunder, når plæneklipperen er planlagt til at starte, vil frostbeskyttelsen forsinke starten med 1 time.
Når plæneklipperen er parkeret, fortsætter den med at kontrollere temperaturen hver time, når den skal i arbejde ifølge tidsplanen. Den starter kun, hvis eller når temperaturen er højere end 5 °C.
Temperaturen måles af en sensor, der er placeret inde i chassiset. Den registrerede værdi kan derfor afvige en smule fra den omgivende temperatur.
Sådan aktiveres/deaktiveres frostbeskyttelsen
Via Automower® Connect-appen: Mere > Indstillinger > Betjening > Frostbeskyttelse
Via plæneklipperens display: Indstillinger > Installering > Frostbeskyttelse